Kampesten

find kampesten til haven
Andreas Thomsen

Skrevet d. 18. marts 2019 af Andreas Thomsen

Du kender dem far de smukke, gamle kirker og stensætninger, de store, naturlige kampesten. De skaber en nostalgisk og romantisk stemning og er igen ved at gøre et massivt indryk i de danske haver.

Går du og drømmer om at lave en smuk stensætning eller overvejer om dit nye hus kan bygges på en sokkel af kampesten, så læs med her og blive klogere på kampesten. Du finder svar på de oftest stillede spørgsmål og tips til din drømme kampestenssætning.

Hvad er kampesten?

Kampesten er store, utilhuggede sten, der findes på marker og i jorden herhjemme. De bruges i høj grad som udsmykning i haver og parker, men også i forbindelse med byggeri, hvor de i dag kan ses i romanske kirker og som sokkel på ældre bygninger.

De er naturens eget og helt naturligt fremkommende materiale og derfor er de også tæt på at være umulige at nedbryde.

De bruges derfor også som værn mod vand, vind og andre elementer på grund at netop denne holdbarhed og uigennemtrængelighed.

Du kan bruge dem i haven i byggeri eller som pynt, for de bliver bare smukkere med tiden.

Kampesten, marksten og pigsten

Der findes flere forskellige naturlig fremkommende sten, der i dag bruges til forskellige former for bebyggelse og belægning. De kan inddeles i tre kategorier med hver deres formål:

Pigsten
Dette er den mindste form for natursten. De er som udgangspunkt på størrelse med en knyttet hånd og bruges mest til belægninger på gårdspladser eller stier i haven.

Marksten
Den mellemste kategori. Disse sten kan bruges på samme måde som både pigsten og kampesten, fordi de er meget varierende i størrelsen og kan være med til at skabe variation og naturlige mønster, når de kombineres med enten større eller mindre sten.

Kampesten
De største natursten der oftest bruges i byggeri, men også i forbindelse med stensætninger i haver og ud mod veje. De store sten er tunge at bakse med, men er helt fantastisk stærke og holdbare og derfor også populære til sokler og bærende strukturer i rustikke bygningsværker.

Kan man købe kampesten?

Fordi der er tale om så store sten i en målestok, der er svær at have med at gøre, kan du købe kampesten på mange forskellige måder.

Hos nogle forhandlere kan du købe stenen en ad gangen og selv komme ud og vælge den helt rigtige til formålet.

Det er en super løsning, hvis du leder efter en enkelt eller to kampesten til pynt i haven eller skal toppe en stensætning op.

Hvis du til gengæld skal bruge mange sten til en hel stensætning eller et bygningsværk, så skal du finde en af de forhandlere, der sælger sten efter vægt.

Som regel sælges kampesten pr. ton og du vælger en gennemsnitlig størrelse, der afgør, hvor mange sten, der cirka går på et ton.

Det er en oplagt løsning for dig at bestille sten på den måde, fordi det ofte også kan inkludere både levering og eventuelt også hjælp til at lægge stenene på plads, der, hvor du skal bruge dem.

Kan jeg selv lave en kampesten stensætning

Det kan du godt, men det kræver i de fleste tilfælde hjælpe fra en form for maskine. Derfor skal du, når du bestiller dine sten gøre dig tanker om, hvorvidt du selv vil give dig i kast med sten og maskiner, eller om du vil hyre nogen til at hjælpe dig med arbejdet.

Langt de fleste vælger at få hjælpe, for  at opnå et flot og stabilt resultat på en del kortere tid end de fleste af os ville kunne opnå selv.