Pigsten

køb pigsten til ukrudt og pynt
Andreas Thomsen

Skrevet d. 27. maj 2020 af Andreas Thomsen

Når du kigger på forskellige former for belægning, så er pigsten en af de ældste og mest charmerende der findes. Den kendes fra gårdspladsen på ældre gårde og fra steder som Latinerkvarteret i Aarhus.

Pigsten er i virkeligheden natursten eller marksten, der lægges helt ubehandlede på stier eller gårdspladser og kendes på deres ujævne og meget nostalgiske udseende. Overvejer du at lave en belægning, så læs med her og få styr på fordele og ulemper.

Populære pigsten

  • Pigsten 90-150 mm.

DKK 1.495,00 Til Butik

Hvad er pigsten?

Som skrevet før er pigsten ganske enkelt marksten eller natursten, der fremstår helt som de er fundet. Ofte er det sten på størrelse med en knyttet hånd med runde kanter og klassiske grå og røde farver.

De lægges som vi har set det på gamle gårdspladser med den mest jævne side opad, så de danner et underlag, der er så pænt og jævnt som muligt.

Det er dog en belægning, der er smuk mere end den er praktisk, fordi den er så ujævn og svær at færdes på for både køretøjer og folk, der er lidt usikre på benene eller har hang til høje hæle.

Hvor kan man købe pigsten og hvordan?

Du kan sagtens købe pigsten online. De findes som regel i byggemarkeder i det, der kaldes en pigsten bigbag, der giver dig sten nok til en større eller minde belægning alt efter, hvor stor en pose du køber.

Du kan bestille dem på nettet i poser, hvor stenene som udgangspunkt er inddelt efter størrelse, så du kan afpasse dine sten til det resultat du ønsker at opnå.

De små sten er smukke og stemningsfulde at bruge, når du skal lægge stier i have eller lave beskyttelse omkring foden af nye træer. De større sten egner sig perfekt til brug på gårdspladser eller andre større arealer. Det er dog et spørgsmål om smag.

Hvad skal jeg lægge under og omkring pigsten?

Hvis du skal lave en pigstensbelægning, skal du som udgangspunkt gøre det på samme måde som enhver anden belægning – bortset fra, at du også skal sørge for at vende stenene korrekt og finde dem, dr passer bedst ved siden af hinanden, fordi de alle er forskellige i form.

Et godt lag stabilgrus giver et godt og hårdt underlag mens stenmel eller fugesand kan være med til at sørge for at stenene ligger godt fast og bliver på plads selv om der bliver gået og kørt på dem.

Kan jeg selv lægge pigsten?

Når du har været ud og hente en sæk sten, så kan du med god samvittighed kaste dig over at lave en smuk og holdbar belægning selv.

Fordelen ved at lægge pigsten er, at de ikke skal lægges med et bestemt mellemrum eller efter et udregnet mønster. Du kan give fantasien frit spil og lav mønstre som du vil. Bare du sørger for at stenene ligger godt fast, så er der i princippet frit spil.

Har du ikke erfaring med havearbejde, så kan du søge på nettet eller kontakte den forhandler du har købt dine pigsten hos og finde råd og vejledning til det bedst mulige resultat.

Er du ikke gør-det-selv typen anbefales det dog altid at få hjælp af en fagmand.