Træfældning (mini-guide) – Hvad og hvordan gør du?

hvordan med træfældning i haven?
Andreas Thomsen

Skrevet d. 12. september 2019 af Andreas Thomsen

Har du store træer i haven som skygger for din sydvestvendte terrasse hvor du griller? Det kan også være at de dækker øst for dit soveværelse, så du ikke får noget ordentligt sollys ind som du kan vågne op til.

Træfældning er ikke for alle, men hvad må du og hvad må du ikke? Har du brug for professionel hjælp og hvordan fungere træfældning overhovedet i praksis?

Træfældning af store træer kræver erfaring og ekspertise. Det er vigtigt når det kommer til træfældning og du skal have andre til det, at du ikke ser det som værende et nederlag, når der trods alt ikke er nogen lov der forbyder dig mod at gøre det selv. Her skal du udelukkende tænke på dig selv, dem omkring dig, både af familie og venner, men også dine naboer og eventuelle fodgængere.

Uanset om du normalt kan være lidt klodset eller ej, så vil de fleste i hvert fald gerne undgå risikoen for at gøre skade på andre mennesker, på huset, bilen eller hunden, som du har mulighed for ved træfældning.

Fordele ved at hyre et firma

Foruden erfaringen med træfældning, så har en virksomhed der tilbyder træfældning også en forsikring tilkoblet, som du hellere end gerne vil gøre gavn af, såfremt der skulle ske et uheld. Det er altså en forsikring der dækker specifikt træfældning som erhverv, hvor din kombination af indbo- og ulykke ikke kan måle sig.

Når du køber nogen til at foretage træfældning i din have, så køber du også en tryghed når det kommer til økonomi. Du skal af med en lille sum penge, som er godt givet ud i forhold til de potentielle ulykker der kan ske, som de flestes privatøkonomier ikke vil kunne inddække fra deres budgetkonto eller ved at undvære et par streamingtjenester i 4 måneder.

Træfældning er én ting …

Men hvad så når træet er fældet? Hvad skal der ske? Det kan faktisk tage rigtig lang tid om at bortskaffe et træ, når det skal hakkes eller skæres ud i mindre stykker, så du kan fylde traileren op og starte Corolla’en.

Her undervurderer vi også ofte hvor meget et træ faktisk fylder. Selvom selve stammen ikke er særlig tyk og træet måske ikke er et af de højeste, så kan det både tage lang tid og fylde utrolig meget, når det er skåret i stykker.

Få kendskab til processen – træfældning

For at udføre et godt stykke arbejde ved træfældning, så kræver det en plan der skal følges nøje. Her er der typisk tale om 6 stadier, som vi her går igennem, så du ca. ved og har en idé om hvad det er der sker, når der skal foretages en træfældning efter bogen.

  • Planlægning

Inden du starter selve træfældningen, skal du finde ud af hvilke maskiner der skal bruges. Her skal du planlægge hvor træet skal lande, hvilke maskiner du skal bruge og hvordan bortskaffelsen skal ske. Dette gør at du får en mere sikker fremgangsmåde, samtidig med at oprydningen efterfølgende ikke blot bliver et ’nyt problem’, når først træet er fældet.
Når du skal til at planlægge træfældningen, så skal du have fokus på om der kan være hindringer for træets gang mod jorden. Dette kan være skilte, ledninger eller andre bygninger på matriklen, eller nærtliggende matrikler.

  • Kontrol af faldet

Ved træfældning skal du vide og planlægge hvor træet skal lande. Dette gør du ved at se på grenene og analysere hvordan de vokser på træet. Dette skal du holde op mod hvordan vinden er, hvorefter du skal vurdere hvordan træfældningen skal ske, så det hele går efter planen, hvor planen i øvrigt er at gøre det så sikkert som muligt.

  • I gang med stammen

Nu er det tid til at du sætter advarselsskilte op, laver en flugtrute såfremt det skulle gå galt og sørger for at din motorsav ikke går død fordi den ikke har nok brændstof. Nu skal du til at beskære stammen, hvor du tager kviste og grene af, som potentielt vil genere dig når du skal til at beskære selve træet.

  • Anvendelse af skæreteknik

Når du har fjernet grene og kviste der kan genere dig under træfældningen, så er det på tide at du starter på snittet i træet. Der er flere forskellige teknikker som vi ikke vil komme ind på, men hvor hovedessensen i det er, at du skære lidt, sætter stammen i spænd, skære noget mere, og sådan arbejder du faktisk i nogle omgange, alt efter hvor stort træet er.

  • Eventuelle sygdomme på træet

Fra dit første rigtige snit, skal du holde godt øje med om træet er opsvulmet, om træet er blødt eller har en utraditionel farve, da dette kan indikere at træet har sygdomme. Hvis træet har dette, skal du være endnu mere nænsom med træfældningen, da dette betyder at træet nu er mere utilregneligt end et normalt træ, eftersom du ikke kender dens struktur hele vejen gennem stammen.

Træfældning er et alsidigt arbejde. Hvis du har arbejdet med kunder før, så ved du at alle kunder er forskellige, lige så vel som alle mennesker er forskellige og har forskellige behov. Det samme gælder for træer, hvorfor en træfældning aldrig er ens, da der altid vil være nogle træer hvor de er mere sårbare end andre.

Inspiration til hvordan du beskærer et træ ved fod: